Annonce
Går du med overvejelser om at starte en rejseblog? Det virker tiltalende at leve af at blogge samtidigt med, at man rejser rundt og får nye oplevelser.
Her kan du finde mere information og tips til at starte en rejseblog for begyndere, så du kan få et indblik i, hvad det kræver og komme godt i gang.
Der er nemlig ofte mere bag en rejseblog, end man først forestiller sig, men hvis du vil det og er besluttet for at opnå dit mål, er det mere end muligt.
4 tips til at komme godt i gang med at lave en rejseblog
- Tag masser af billeder mens du rejser
Det siger sig selv, at du vil få brug for flotte billeder til din rejseblog. Derfor er det en god idé at øve sig på at tage anderledes rejsebilleder fra nye og kreative vinkler eller at huske at få taget billeder af ting, som man ellers ikke ville som almindelig turist.
Dette kan f.eks. være nogle billeder af maden på den lokale restaurant, offentlig transport eller flot natur. Det er en god idé at forestille sig blogindlægget på forhånd, så du har øjnene åbne for at tage billeder som passer til det, du vil skrive om. Ofte er folk mere interesserede i at se lokale ting og kultur frem for badebilleder fra stranden – tag billeder af noget som er unikt for præcis det område, du befinder dig i.
- Tag noter eller skriv dagbog mens du rejser
Det kan være svært at huske alle detaljer – specielt hvis man er på en længere rejse eller oplever en masse. At tage noter hver dag eller at skrive dagbog kan derfor være et godt redskab til at hjælpe din hukommelse på vej og sikre, at du får vigtige detaljer med i dit blogindlæg.
Det kan være du laver en videodagbog undervejs, som du kan skrive indlægget ud fra, tager noter mens du er på farten eller blot skriver dagbog om din rejse hver aften.
Uanset er dette en god idé, så du altid har de vigtige detaljer med og kan beskrive rejsen mere levende. Dette kan være detaljer lige fra information om transporten, gode spisesteder, det lokale sprog til din autentiske oplevelse af byen eller interviews med lokale.
- At lave en rejseblog kræver tid og arbejde
Mange bliver overraskede over, hvor meget det rent faktisk kræver at lave en successfuld rejseblog. Hvis du blot ønsker at lave en blog til venner og familie, er dette en nem sag. Men hvis du har en vision om at nå ud til flere, hjælpe med rejsetips og anbefalinger samtidigt med, at du tjener penge på at blogge, så kræver det både tid og arbejde.
Det tekniske lærer man lidt hen ad vejen, men at lave en successfuld rejseblog kræver beslutsomhed, vedholdenhed og det rigtige mindset – vær klar til at lægge både tid og arbejde i.
- Tænk ud af boksen og vær kreativ
En rejseblog kan hurtig blive kedelig, hvis de fleste indlæg handler om “De 3 bedste restauranter i Italien” eller “4 steder du skal se i Egypten”. Vær derfor ikke bange for at tænke ud af boksen for at finde på nye, spændende historier eller nye vinkler – tag dine læsere med på rejsen.
Det kan for eksempel være ved at inddrage citater fra folk undervejs, dele dine tanker eller at inddrage facts om folk som rejser. Forsøg at inspirere folk i stedet for blot at rapportere eller remse din rejse op – vær modig og giv folk noget ekstra. Vær gerne informativ, og skab værdi med tips og råd, såsom at lave en pakkeliste til en storbyferie.
Når alt kommer til alt, er det fantastisk at kunne rejse rundt, tjene penge på at blogge og samtidigt inspirere og hjælpe andre. Vi håber, at disse tips gav dig et godt indblik og hjælper dig godt på vej!