Annonce
King eller Queen eller måske Twin? Når der skal bookes hotelværelse i udlandet er der ofte flere senge valg end vi er vant til i Danmark. Hvad skete der lige for bare at skulle vælge mellem enkeltseng eller dobbeltseng? Not to worry, I dette korte blogindlæg får du svar på hvad de engelske udtryk faktisk betyder.
Konge og Dronning er forskellig i bredden
I Danmark bruger vi typisk udtryk som dobbeltseng, enkeltseng eller halvandenmandsseng for vores senge. Her er en enkeltseng typisk 90cm i bredden, en halvandenmandsseng 140cm og en dobbeltseng 180cm.
Kilde: Sove.nu
Det er jo dejlig logisk, men sådan er det ikke i udlandet. Her bruger man typisk betegnelserne King og Queen, i hvert fald på hotellerne.
Hvad betyder det så?
En King size seng er stooooor, normalt 180x200cm, 200x200cm eller helt op til 210x210cm. Så store senge har vi ikke tradition for i Norden og King Size sengen er da også en amerikansk opfindelse. Alt er jo større over there.
Queen Size senge kan være flere størrelser men normalt 160x200cm. I Danmark kan en Queen bed nogen gange svare til en halvandenmandsseng 140x200cm.
Der er altså god plads i både en King og Queen seng, men der er ingen tvivl om at en kæmpe King Size seng er en oplevelse i sig selv!
Twin er enkeltseng
Hvad så med Twin Bed? Jo, det er en almindelig enkeltseng, uanset om der er en eller to af dem. Navnet kommer af at man har to ens senge stående, det er ikke så almindeligt med kun en enkeltseng i udlandet.
Den falske king size
Måske har du prøvet at booke en “dobbeltseng” på et dansk hotel, bare for at opdage at dobbeltsengen faktisk bare er to enkeltsenge skubbet sammen. Den type falsk king size er heldigvis mindre almindelig i udlandet. Her er en king size altså en dobbeltseng, for det meste i hvert fald. Er du i tvivl, så skriv til hotellet når du booker at skal være en “double” og ikke en “twin”.