Romantisk storbyferie i Berlin

Berlin er en skøn storby med en rig historie i en overskuelig rejseafstand fra Danmark, hvis man er på udkig efter en romantisk storbyferie med sin kæreste eller partner. I en forlænget weekend er det perfekt med den korte afstand, så man undgår at bruge halvdelen af kærestetiden på at rejse frem og tilbage.

Samtidigt har Berlin masser af spændende og romantiske oplevelser at byde på hele året rundt. Gå en lang romantisk tur hånd i hånd langs med Spree, oplev de mange historiske landemærker og spis en lækker middag sammen, og I er garanteret en hyggelig kæresteferie.

Top 3 romantiske oplevelser i Berlin

Hvis I har planlagt en romantisk ferie til Berlin, så er her tre skønne og romantiske oplevelser, I kan få i Berlin.

1. Besøg Berlins smukkeste udsigt

Berlins måske mest genkendelige landmærke er fjernsynstårnet, der er en af de mest populære udsigtsmål for turister, der gerne vil have oplevelsen af at se Berlin fra oven. Som par er solnedgangen en fantastisk oplevelse, der med garanti vil give et fællesminde for livet. Hvis man er afsted i en weekend, kan det være en fordel at købe Fast Track-billetter, for der er ofte travlt og kø i weekenderne.

2. Tag på romantisk tur langs eller på Spree

Hvis man ikke er til at dele sine romantiske oplevelser med andre mennesker, så kan en romantisk gåtur langs Spree være oplagt. Her har man mulighed for at nyde solnedgangen på en af de mange broer, der smukt krydser vandet mange steder gennem Berlin. Spree er både en kanal og en flod, hvilket betyder, at man på en romantisk bådtur kan se de flotteste steder i Berlin fra vandsiden. Man kan hoppe med på en af de bådture, der tilbydes på Spree, og se store dele af Berlin, mens dygtige guider på engelsk viser rundt i storbyen.

3. Besøg Berlins vartegn og gå Unter den linden

Er man mere landkrappe end søulk, så kan man ligeledes få en romantisk oplevelse, hvis man besøger Berlins vartegn Brandenburger Tor. Vartegnet overlevede de massive bombardementer af Berlin under 2. Verdenskrig, og er nu Berlins smukke vartegn bestemt et besøg værd, hvis man samtidigt tager en gåtur ned af Unter den Linden. På Unter den Linden kan man gå under de smukke lindetræer, mens gaden strækker sig fra Brandenburger Tor og hele vejen til domkirken, Berlin Dom.

Praktisk info om hoteller osv.

Et romantisk hotel handler om at finde det sted, der har den rigtige stemning for jer som par. Hvis man er på udkig efter at bo i et særligt hyggeligt eller eftertragtet område, så kan det godt betale sig at være ude i god tid. Find ud af, om det er udsigten, området eller måske sengestørrelsen, der er det afgørende og gå efter det hotel, der bedst udfylder jeres behov. På den måde er I sikret den mest romantiske oplevelse i Berlin sammen.

Scroll to Top