Romantisk storbyferie i New York: Disse ting bør du og din partner se

Couple in love sitting on a bench and staring at Brooklyn Bridge and Manhattan skyline – Romantic date

Hvis du og din partner går og overvejer jeres næste feriedestination, så er New York en perfekt destination, hvis I gerne vil på en romantisk storbyferie. New York er en smuk by, der har en masse at byde på, og der er så meget at se og lave, at man ikke kan nå det hele på én ferie. Dog er dette slet ikke en dårlig ting, for det kan jo bare give anledning til, at I kan tage afsted igen på endnu en romantisk storbyferie i New York! Hvis I gerne vil have noget inspiration til, hvad I kan opleve af romantiske seværdigheder, så kommer der her et par idéer.

Gå en tur gennem Riverside Park

En af de ting, som I kan lave, er at gå en tur gennem Riverside Park. Det er både romantisk, og så koster det heller ikke en krone! Denne park er utroligt smuk i alle årstider, når de mange flotte blomster dukker op om foråret, og de farverige blade falder om efteråret. Det er det perfekte sceneri at gå i som par, hvis I gerne vil have en romantisk gåtur udover det sædvanlige.

Udforsk The Whitney Museum of Art

Hvis I gerne vil opleve noget kulturelt, mens I er afsted, kan I tage på The Whitney Museum of Art. Her kan I dyrke kærligheden mellem jer ved at opleve en masse smuk og interessant kunst og snakke om alt det, I ser, og bagefter nyde en lækker kage og kaffe på museets tagterrasse, mens I nyder udsigten af byen under jer.

Sejl en tur, mens solen går ned

Hvis I er på en Romantisk storbyferie i New York, kan I nyde godt af, at mange firmaer tilbyder folk at kunne sejle rundt på vandet, mens solen er på vej ned. Dette er en perfekt mulighed for at kunne nyde hinandens selskab, mens man glæder sig over den smukke udsigt. Mens I sejler rundt med solen i ryggen, kan I drikke et glas champagne og spise en lækker middag. 

Kig på stjernerne døgnet rundt i Hayden Planetariet

Stjernekiggeri med sin partner er en af de mest romantiske ting, man kan lave i New York. Desværre er vejret ikke altid på ens side, og lyset fra byen kan gøre det svært at se stjernerne på nattehimlen. Hvis I gerne vil kunne kigge på stjerner, har I dog muligheden for at gøre dette i Hayden Planetariet. Her kan I kigge på en smuk stjernehimmel i hinandens selskab, og samtidig får I lært noget om rummet!

Se en basketball kamp i Madison Square Garden

New York Knicks er et af verdens mest kendte sportsbrands og selv om klubben ikke er hvad den har været, så er det stadig værd at gå til en kamp og se atleterne dunke på basketball kurven.

Kan denne by vække interessen?

Der er altså mange ting, du og din partner kan opleve sammen i denne smukke by, så I bør helt klart overveje at tage til New York, hvis I vil på en romantisk ferie.

Ingen kommentarer endnu, vil du være den første?

Leave a reply

Tiffany Tours