Engelske haver

Engelske Haver er en rundrejse med dansk guide, der fører dig ind i engelsk havearkitektur med smukke, fascinerende blomster og bede i haver og parker.

Turen er lagt samtidig med Hampton Court Palace Flower show, hvor du får en dag til at nyde én af verdens største blomsterudstillinger. Der er dansk guide med på turen.


Afrejse
8. juli 2014

  • Besøg Wisley haven med Engelske haver
  • Oplev Sissinghurst med Tiffany Tours
  • Se blomstrene i Great Dixter med Engelske haver
  • Typisk engelsk hus i Great Dixter
  • Besøg Stourhead med Tiffany Tours og engelske haver
  • Romerske bad i Bath på Engelske haver med Tiffany tours
  • Haven i Hidcote Manor med Tiffany Tours
  • Besøg Blenheim Palace med Engelske haver
  • Kom til Hampton Flower show med Tiffany Tours
  • Besøg Hampton Court Palace Flowershow med Tiffany Tours Engelske haver

Dag 1 
Ankomst til London, hvor vi bliver hentet i bus og kørt til RHS Garden Wisley, der ejes og drives af the Royal Horticultural Society og regnes for haveselskabets flagskib.

Haven i Wisley ligger syd for London og er den anden mest besøgte have efter Royal Botanic Gardens, Kew. I 2010 var der 959.434 besøgende.

Herefter fortsætter turen til Tunbridge Wells, hvor vi checker ind på vores hotel.

Royal Tunbridge Wells er en stor by i det vestlige Kent, omkring 64 km sydøst for det centrale London. Byen ligger tæt på grænsen til East Sussex. Den er beliggende i den nordlige kant af de høje klippeformationer på Wellington
Rocks. Overnatning Tunbridge Wells. (A)

Dag 2
Dagen starter med et besøg i haven til  Sissinghurst, som nok er en af de mest besøgte og kendte 1900-tals haver i England, skabt fra 1930’erne til sidst i 1960’erne af digteren og forfatteren Vita Sackville-West og hendes mand, Sir Harold Nicholson.

Ved hjælp af gamle slotsmure og hække er der skabt en halv snes meget forskelligartede haverum, såsom The White Garden og The Cottage Garden. De har alle hver sit særlige præg, hvilket gør haven meget speciel. Sissinghurst har siden 1968 været ejet af National Trust.

Næste mål er et besøg i Pashley Manor, en typisk engelsk have til et privat, fredet bindingsværkshus, som stammer fra 1550 og er udvidet i 1720. Pashley Manor ligger på grænsen til Sussex og Kent i hjertet af det sydøstlige England.

Haven rummer en overdådig blanding af romantisk landskab med gamle træer; i juli præges haven især af roser og liljer og en righoldig køkkenhave. Pashley Manor er en ideel destination for haveelskere, kunst- og historieentusiaster, fotografer eller folk, der bare er på udkig efter en fredelig og fornøjelig haveoplevelse, omgivet af skønhed og natur.

Om eftermiddagen besøger vi Great Dixter, som har været hjemsted for Lloyd-familien siden 1920. Efter at Nathaniel Lloyd havde købt Great Dixter i 1907, engagerede han arkitekten sir Edwin Lutyens til at restaurere huset og gennem en ny haveplan give haven en stærk struktur, bl.a. med topiary i form af store, formklippede taks. Havebogskribenten Christopher Lloyd fortsatte arbejdet efter sin far, som skabte en serie af farverige haver, der betragtes som indbegrebet af engelsk havekultur. Aftenen til fri disposition. Overnatning i Tunbridge Wellls. (M)

Dag 3
Afgang fra Kent efter morgenmaden, hvor vi kører mod vest med et enkelt stop undervejs ved det forhistoriske monument Stonehenge.

Stonehenge ligger på Salisbury Plains, ca. 137 km sydvest for London, og består af en stor dobbeltcirkel af sten. Indercirklen er bygget af mindre, lokale sten, mens de store ydersten er fragtet til stedet fra et stenbrud flere hundrede kilometer væk. Flere af disse store megalitter vejer mange tons. Stenkonstruktionen, som den fremstår i dag, blev rejst for mellem 4.000 og 4.500 år siden.

Vi fortsætter derefter til Stourhead, hvor ejeren, bankieren Henry Hore i 1741 begynde at udforme den store park. Han lod den mindre flod Stour opdæmme og fyldte en terrænsænkning med vand.

Arkitekten Henry Flitcroft tegnede en række bygninger, broer mm, der blev strategisk placeret, så man på sin vandring, helst mod uret, omkring den irregulære sø hele tiden oplever nye scenerier. Senere er der indplantet store plantninger af rhododendron og azalea.

Stourhead er en 1072 hektar stor ejendom ved kilden af floden Stour nær Mere, Wiltshire. Godset omfatter en palladiansk villa, tegnet 1722 af Colen Cambell, parkområde, landbrugsjord og skov. Og landsbyen ligger tæt ved. Stourhead har siden 1946 været ejet af National Trust.

Vi tilbringer eftermiddagen i den smukke romerske by Bath.

Afgang sidst på eftermiddagen mod kurbyen Cheltenham, præget af Regency-arkitektur og kendt for sine dejlige parker og blomsterbede. Overnatning på hotel i Cheltenham. (M)

Dag 4
Efter morgenmaden kører vi til Hidcote Manor. Dette er endnu en meget kendt engelsk have, anlagt fra først i 1900-tallet af major Lawrence Johnston og udviklet gennem flere årtier, indtil han efter 2. verdenskrig flyttede til Menton på Frankrigs sydkyst.

Major Lawrence Johnston havde stor viden om planter og deltog som plantesamler i en række planteekspeditioner til bl.a. Kina. Hidcote Manor Garden ligger i udkanten af den lille landsby Hidcote Bartrim, nær Chipping Campden, Gloucestershire.

Haven, der er ofte beskrives som en af Englands store Arts & Crafts-haver, består af en serie meget forskellige haverum, der indeholder mange forskellige træer, buske og stauder, arrangeret i udsøgte kombinationer. Hidcote Manor har siden 1947 været ejet af National Trust.

Herefter besøger vi Sudeley Castle, der var hjemsted for dronning Katherine Parr, Henry VIII’s sjette kone, som er begravet her. Sudeley Castle ligger i nærheden af Winchcombe, Gloucestershire. Den nuværende bygningsstruktur stammer fra midt i  1400-tallet, men muligvis har der på stedet ligget et slot allerede fra 1100-tallet. Slottet har en bemærkelsesværdig have, hvis udformning og vedligeholdelse er af meget høj kvalitet.

Den prisbelønnede have er især kendt for dens topiary, formklippede træer og hække, og den formelle rosenhave. Men her er også fasaneri, karpedam, ’knot’-have og gammelt morbærtræ. Sudeley Castle er et af de få slotte i England, der stadig er beboet. På grund af dette er slottet kun åbent for besøgende på særlige datoer. Overnatning på hotel i Cheltenham. (M)

Dag 5
Efter morgenmaden kører vi til Blenheim Palace, der er hjem for hertugerne af Marlborough og fødestedet for Sir Winston Churchill. Den storslåede bygning er et mesterværk tegnet af arkitekten John Vanbrugh først i 1700-tallet. Hertil anlagt en aksefast have.

Fra ca. 1760 knyttes Lancelot ”Capability” Brown til anlægget, han lader terræn og beplantninger omforme og opfører såkaldte follies. Den fire kilometer lange akse mod nordvest, de er genplantet flere gange, blev bevaret og udgør også i dag et magtfuldt greb.

Lancelot ’Capability’ Brown (1716-83) var uddannet som gartner og fik som landskabsarkitekt stor indflydelse og en stærk position i sin tid. ’It has a capability for improvement’ skulle han ofte have sagt, når han besigtigede et kommende opgavested. ’Capability’ Brown brugte få virkemidler, udnyttede virkningen mellen bløde jordformers stigning og fald, vandspejl og grupper, ’clumps’, af træer. Han arbejdede med mere end 170 parker, hvoraf flere stadig eksisterer. I 1900-tallet er tilføjet flere formelle haverum omkring Blenheim Palace; The Italian Garden med broderiparterrer i 1910, The Water Terraces i 1930 og endnu senere The Pleasure Garden, labyrint og urtehave.

Denne eftermiddag fortsætter vi med et besøg i Chenies Manor, hvor vi får en privat rundvisning og en dejlig kop engelsk te. Overnatning på hotel i Windsor. (M)

Dag 6
Det meste af dagen tilbringes på Hampton Court Palace Flower Show, der er den største blomsterudstilling i verden. Udstillingen afholdes altid i første halvdel af juli og er arrangeret af Royal Horticultural Society på Hampton Court Palace i det sydvestlige London.

Udstillingen byder på haver, blomster, pavilloner, foredrag mm. Vi har hele dagen til at nyde alle disse oplevelser, blive inspireret, stille spørgsmål mm..

Hvis man har lyst, så er det muligt at besøge det smukke slot Hampton Court Palace (ikke inkl.), om eftermiddagen kan guiden arrangere en sejltur på Themsen (ikke inkl).

Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til vores hotel.
Overnatning på hotel i Windsor (M).

Dag 7 
Programmet er slut og vi skal hjem til København. Vi bliver kørt til lufthavnen og må for denne gang sige farvel til det smukke England.

Hvis man ønsker ekstra dage i England, kan vi sagtens hjælpe med bestilling af hotel, hvis blot I meddeler dette i god tid, så vi kan lave jeres flybillet til de datoer, I ønsker.


Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 10.995,-
Enkeltværelsestillæg kr. 1.990,-

Afrejse
8. juli 2014

 

Inkluderet i prisen:

- Fly København - London t/r
- Skatter
- Alle transfers
- 6 overnatninger på 3* hotel
- Måltider iht. program*
- Udflugter og entreer ith. program
- Dansk guide/rejseleder

* M=Morgenmad, F=Frokost, A=Aftensmad

Ikke inkluderet i prisen:

- Drikkepenge
- Lommepenge
- Måltider og drikkevarer der ikke er nævnt
- Ekspeditionsgebyr kr. 95,- pr. faktura
- Obl. ansvarsforsikring kr. 65,- pr. pers
- Evt. sygdomsafbestillings- og
  rejseforsikring

Tilbage til toppen                                                                          Tilbage til Fodsporsrejser

                                              Download brochuren

Tiffany ToursSmedegade 30DK-4200 SlagelseTlf.: +45 58 56 26 00Email: info@tiffanytours.dkRejsegarantifonden 1832